Cheaper by the Dozen (2003)

Sammenhængende film:
Cheaper by the Dozen (2003)
Cheaper by the Dozen 2 (2005)

Arketypisk hollywoodfamiliefilm med fuld fart frem på alle kærligt komiske parametre. Baseret på bogen og filmen af samme navn skildrer "Cheaper by the Dozen" storfamilien Bakers op- og nedture og bumpede vej fra lykke, via en afstikker, til den kvælende storby Chicago, og tilbage til lykken igen.

Steve Martin og Bonnie Hunt er forældre til ikke færre end 12 børn, hvoraf et par stykker eller tre er store nok til at passe sig selv. På trods af de mange unger har Baker-familien altid tid til råhygge, og stemningen er god i det store hus. Men så får farmand tilbudt drømmejobbet som cheftræner for et amerikansk fodboldhold i Chicago. Trods børnenes indædte protester flytter familien nu til Chicago, og en ny og langt mere stresset hverdag begynder at tegne sig. Farmand har ikke længere tid til ungerne, og mor er på promoveringsrejse med sin nye bog "Cheaper by the Dozen".

Med andre ord: Kaos i den "lille" storfamilie. Snart er det tid til at genoverveje, hvad det er, man bliver lykkelig af. Både børn og voksne må igennem erkendelsesprocesser, for det skal bare være skidt, før det kan blive godt igen.
 

Shawn Levys film er alt andet end spektakulær. Børn og barnlige sjæle vil ganske givet føle sig effektivt underholdt af de mange (klichéfyldte) og komiske scener, hvor de mange unger blandt andet viser yderst sprød opfindsomhed, når det gælder om at få ubudne gæster ned med nakken, heriblandt storesøsterens selvglade kæreste (Ashton Kutcher i en ikke krediteret birolle). Hele tiden i et opskruet tempo vrider filmen sig som en utæmmelig slange mellem alle familielivsklichéerne og drenge- og pigestregerne, i stil med Home Alone-filmene, uden sammenligning i øvrigt.

Steve Martin spiller virkelig på rutinen hér, i en rolle, der ikke indbyder til nogen form for særkende, og Bonnie Hunt følger trop med et "nuttet" husmorportræt, der skal aes med hårene. De mange unger flyder sammen til én masse, hvor de enkelte sjældent har mulighed for at træde i karakter. "Vi er de 12 Baker-børn" bliver således én enhed i filmen. Et par gange trækkes der velvilligt på smilebåndet ad den børnevenligt frække handling, men det er godt nok en sjældenhed i en film, der ikke vil andet end forføre masserne. Filmen blev en kæmpe kassesucces, og to år efter kom en efterfølger, der ikke fik dansk biografpremiere.