Min farmors hus (1984)

Det er de store følelser, der ligger til grund for Frode Pedersens film: Soyas roman fra 1943 rummer ømhed og varme, men så sandelig også det modsatte, og denne blanding er filmen en glimrende formidler af.

I pleje hos farmor
Den lille Søren (Mikkel Lee) havner omkring år 1900 i pleje hos sin farmor (Bodil Udsen), da hans mor er død. Den mere nære kontakt står husholdersken Johanne (Kirsten Olesen) for, men farmors "søndagstiøre" er heller ikke at foragte.

Indblanding i privatlivet
Sørens far kan ikke tåle sin mors dramatiske indblanding i privatlivet – og med god grund. Det er ikke stilfærdige metoder, farmor bruger, når hun vil have sin vilje trumfet igennem... og det vil hun altid.

Farmor ved bedst
Det er derfor ikke velkomment, at Sørens far forelsker sig i overboen Frøken Hvide (Tammi Øst), for farmors plan er, at Søren skal arve hele hendes formue. Og dén plan står hun ved – fuldt og helt.

Vedkommende og intenst
"Min farmors hus" er et vedkommende og intenst kammerspil holdt i enkel æstetisk fotografering. Skuespillet er filmens bærende element, og hér dominerer Bodil Udsen med en markant præstation.

Uimodståelig charmetrold
Unge Mikkel Egelund (Mikkel Lee) er en uimodståelig charmetrold. Kirsten Olesen udstråler al den moderlige kærlighed og varme, som Søren har brug for. I mindre biroller står Olaf Ussing, Birgitte Federspiel og Vera Gebuhr ikke særligt stærkt, og Ole Ernsts fremtræden som hidsig præst begrænser sig til et par minutter.