Elly Petersen (1944)

Formanden for De danske Husmoderforeningers Københavnskreds, Fru Moldberg-Kjeldsen og Kasseren i Husassistenternes Forbund, Fru Gerda Breum blev af Nationaltidende i forbindelse med premieren på "Elly Petersen" spurgt, om filmen tegnede et realistisk billede af husassistentens dagligdag:

Et troværdigt billede?

"Det er en god Film med dejlige Billeder. Men ret meget har den vel ikke med Virkeligheden at gøre, skønt det godt kan hænde, at de unge Piger fra Provinsen kommer naive og blaaøjede til København, Det hænder ogsaa, at de unge i velhavende Hjem gør Stuepigen til deres Fortrolige. Men derfor er de alligevel ikke for Alvor intime med hende, selv om hun er saa sød som Bodil Kjer," lød det blandt andet.

En del oplevelser rigere

Den glade, djærve og trallende jyske pige Elly Petersen (Bodil Kjer) tager til København for at tjene. Her regner hun med at finde lykken, og hun bliver da også en hel perlerække af oplevelser rigere – men ikke af den positive slags. Bl.a. erfarer hun, at mandlige herrer vist ikke helt er til at stole på...

Et skæbnedrama
Alice O'Frederick og Jon Iversens skæbnedrama bølger op og ned, som humøret ofte følger vejret. Men håbløsheden er alligevel konstant, for hver gang, lyset titter ind, skyldes det kun Elly Petersens naive forestilling om, at nu bliver det bedre...

Til at gennemskue
Dramaet er til at gennemskue, og skuespillet er trukket meget hårdt op: Særligt grelle eksempler er Bodil Kjers Elly, der med jysk charmedialekt og skrøbelig lillepigeynde tilpasser sig hver en stemning. Poul Reichhardt giver den på alle de hårdtslående tangenter som bralrende arbejdsmand uden de store følelser.

Ugæstfrihed
Ib Schønberg har en miniaturerolle som Reichhardts dovne far, der med stor skepsis ser Elly an til en ugæstfri middag. Filmen holder en pæn standard i sin fotografering, og historien er – trods den gumpetunge stil – relativt medrivende.