A Month by the Lake (1995)

    En midaldrende britisk kvinde driver gæk med en jævnaldrende bejler i Italien og er lige ved at blive forført af en ung mand.


    HYGGELIGT KÆRLIGHEDSSPIL

    Britiske kærlighedsfilm kan være andet end stort anlagte melodramaer i overvældende landskaber, hvor humørsvingningerne følger vind og vejr.

    Den svære kærlighed
    John Irvins, "A Month by the Lake", er en ganske hyggelig kærlighedshistorie, hvor forviklingerne stortrives, så kærligheden skal spilles ud i det ekstreme, før den kan praktiseres. Vanessa Redgrave spiller den trofaste italiensturist, Miss Bentley, der spotter en interessant britisk rigmand, Major Wilshaw.

    Modenhed betaler sig
    Majoren udviser dog ikke den store interesse for Miss Bentley, det er mere de unge kvinder, der fanger hans interesse. Men med tiden skal det vise sig, at det alligevel bedst kan betale sig at vælge noget i samme aldersklasse..

    Sød humor
    Filmen er stærk i sin søde humor, der aldrig overspilles - den bliver ligesom kærlighedshistorien i det hyggelige. Redgrave og Fox er vidunderlige i de mange episoder, hvor kærligheden og sarkasmen lyner på skift. Uma Thurman har en mindre birolle som bedårende tjenestepige, der for en stund fanger majorens blik.



    Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2020

    Fakta om filmen

    1995, Storbritannien, USA, Romantik, Drama, 0 min.

    Dansk titel: En måned ved søen
    Instr: John Irvin Prod: Robert Fox Manus: Trevor Bentham Foto: Pasqualino De Santis Klip: Peter Tanner Mus: Nicola Piovani
    Priser
    • GG-N - Bedste skuespillerinde (Redgrave)