Master and Commander: The Far Side of the World (2003)

"Velkommen ombord på M/S Master and Commander. Overfarten tager ca. 2 timer og 17 minutter. Vi håber, De må få en behagelig overfart!..."

På den heftige søslagstid
Vi befinder os under kyndig ledelse af kaptajn Jack Aubrey (Russell Crowe) på en stor skonnert i 1700-tallets heftige søslagstid. På skibet er også en hel hær af svedende mænd, der bare venter på at komme i kamp med kanonerne. Det sker da også ganske tidligt i filmen, da Aubrey og hans mænd lider store tab under et uforudset angreb.

Ladte kanoner og brave mænd
Efter at have plastret skibet sammen igen, vender Aubrey dog tilbage på de åbne have og byder sig til med ladte kanoner og brave mænd og drenge, der ikke lader sig gå på af afhuggede lemmer eller andre "småskrammer". Efter en lille smuttur til Galapagosøerne venter endnu en kamp, og heller ikke dén kommer til at gå stille af sig...

Bulder, brag, bølgeskvulp og blandet humør
Bulder, brag, bølgeskvulp og blandet humør er denne films fire mest kendetegnende B'er. Bulder og brag kommer fra skibets kanoner og knækkende master. Bølgeskvulp kommer selvsagt fra det til tider oprørte hav. Blandet humør kommer fra kaptajnen og hans svingende venskab med lægen Stephen Maturin (Paul Bettany). Et venskab, der desværre aldrig skildres vedkommende i filmen.

Uinteressant
Bortset fra ganske få minutter på landjorden foregår hele filmen på havet. Der veksles mellem åben kamp og stilstand. Filmens store problem er, at hverken den åbne kamp eller stilstanden er særligt interessant.

Perfektionistisk iscenesættelse
Actionscenerne bærer præg af den minutiøst perfektionistiske iscenesættelse. Og det tekniske niveau lader ikke meget tilbage at ønske. Men hvad hjælper det, når scenerne bare ikke er spændende.

Fis i kasketten
Der er i manuskriptet forsøgt tilført lidt fis i kasketten ved at lade hoved- og bipersoner fyre vittigheder af indimellem, men også hér uden held. Det hele falder til jorden, eller måske snarere i havet.

Historisk vingesus
Det historiske vingesus, som filmen trods alt er præget af, udgør det utvivlsomt største plus. Russell Crowe er god i hovedrollen, men ikke noget af særligt bemærkelsesværdig karakter.