Plenty (1985)

Man skal nogle gange grueligt meget igennem på et meget tyndt grundlag. Det er tilfældet med Fred Schepisis "Plenty", der udstiller Meryl Streep i to stive timer i en vaklende og unødvendigt omfattende fortælling om en kvindes kamp mod sig selv.

Et sort tomrum
Streep spiller Susan Traherne, der havde sin storhedstid under 2. verdenskrig, men efter krigen synker dybere og dybere ned i et sort tomrum, hvor hendes utilregnelige temperament bestemt ikke trives. Denne ubalance mærkes selvfølgelig tydeligst blandt Susans nærmeste, og det driver efterhånden manden Raymond Brock (Charles Dance) til vanvid.

Farligt flot fotograferet
Filmen er ambitiøst fortalt og farligt flot fotograferet med en beundringsværdig professionel anvendelse af bredformatets muligheder. Historien står imidlertid slet ikke mål med teknikken, og vi må nøjes med ganske få alenestående sekvenser, der er værd at bide mærke i.

Træg og uvedkommende
Historien er generelt træg og uvedkommende, og det tager meget lang tid at finde ud af, hvad det hele overhovedet skal gøre godt for – der kan synes uendeligt langt til slutningen somme tider.

Fine karakterroller
Der er dog plads til, at en række skuespillere kan markere sig utroligt flot. John Gielgud er uforlignelig som den aldrende ambassadør Leonard Darwin, ligesom en meget ung Sting virkelig gør en god figur som en af Susans mandlige bekendte.