Fahrenheit 9/11 (2004)

Den inkarnerede Bush-hader og dokumentarist Michael Moore skabte lidt af en sensation, da hans film "Fahrenheit 9/11" vandt Den gyldne Palme ved filmfestivalen i Cannes i 2004. For vel er filmen suverænt medrivende i sin fortællestil, der er rent dokumentarisk, men effektivt partisk – ned med Bush!

Total fornedrelse
Ligegyldigt hvor meget, man måtte have imod George W. Bush, så er det svært at få øje på, hvor fornuften ligger i at skabe en dokumentar, der udelukkende stiler mod den totale fornedrelse af en (magtfuld) person.

Ingen latterliggørelse
Imidlertid er det ikke sådan, at Michael Moore latterliggør Bush, men målet er tydeligvis at skade præsidenten så meget som muligt ved at grave så mange slibrige og skrækkelige historier frem som muligt. Metoden er effektiv og meget overbevisende. Og der er desuden næppe nogen tvivl om, at Michael Moore har fat i den lange ende.

I grænselandet mellem dokumentar og spillefilm
"Fahrenheit 9/11" er med sine to timers spilletid en ret solid og krævende dokumentar, men hele herligheden har på forhånd nærmest nået spillefilmsstatus. Moore befinder sig også bevidst i grænselandet mellem dokumentar og spillefilm, når han arbejder.

Stærkt underholdende
Dokumentaren er stærkt underholdende og ganske lærerig – vi får et fremragende indblik i republikansk, amerikansk tankegang, og Moore er virkelig lykkedes med at sætte Bush i et "tilfredsstillende dårligt" lys. Bare en skam, at det ikke hjalp ved præsidentvalget.