Creepshow 2 (1987)

    Tre usandsynlige historier om gyselige begivenheder og fænomener vækkes til live i sælsomme filmatiseringer.


    HERLIGE GYSERGRIN

    Sammenhængende film:
    Creepshow (1982)
    Creepshow 2 (1987)

    Endnu flere gyserhistorier bliver sendt i bevægelse ud fra tegneserie-fantasihæftet "Creepshow", blandt andet Stephen Kings historie om badebroen, der klart er denne opfølgers bedste afsnit.

    Særpræget hævn
    "Old Chief Wood´n Head" er historien om et elsket ældre par, der driver en gammeldags købmandsforretning på grænsen til gammelt indianerterritorie. Da en af indianernes efterkommere plyndrer butikken og skyder parret, vågner den store træfigur foran forretningen for at hævne parret.

    Dødbringende "åkande"
    Fire forelskede unge er i "The Raft" taget ud til en øde beliggende sø for at bade og kissemisse. De svømmer et par hundrede meter ud til en flydende badebro, men pludselig kommer en kæmpemæssig sort "åkande" flydende, og den viser sig at være ret så dødbringende - værre end almindelige kødædende planter!

    Hårdt prøvet Mercedes
    "The Hitch-hiker" er en mere pladret beretning om en kvinde, der påkører en fodgænger, flygter og bliver forfulgt af et halvt lig, der vil have hævn. Måske filmhistoriens hårdest prøvede Mercedes.. Desuden byder "Creepshow 2" på en flerdelt tegnefilm om en dreng, der bliver forfulgt af nogle fjender. Men drengen får hævn.

    Gennemført ækel
    Denne serie gyserhistorier er ikke nær så inspirerede som i første film, men efterfølgeren efterlader et samlet fint indtryk, da "The Raft" på en eller anden måde er så gennemført ækel.



    Anmeldt i 2005 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2020

    Fakta om filmen

    1987, USA, Gyser, Komedie, 86 min.

    Dansk titel: Creepshow 2
    Instr: Michael Gornick Prod: David Ball, Mitchell Galin, Richard P. Rubinstein Manus: George A. Romero, Stephen King Baseret på: bl.a. historien "The Raft" af Stephen King Foto: Richard Hart, Tom Hurwitz Klip: Peter Weatherley Mus: Les Reed