Mystery of the Nile (2005)

    Fra Nilens udspring til havets brusen følger vi en række modige eventyreres færd i de farlige strømme.


    "THE RIVER WILD"

    Se hellere:
    Australia: Land Beyond Time (2002)

    Tycho Brahe Planetariet i København gav hér igen en dokumentar premiere, der var særdeles velegnet som "indstik" i et undervisningsforløb for 6.B, denne gang om floden Nilen.

    Indstik i undevisningen
    Det kan lyde en anelse nedværdigende at nævne en Imax-film som et "indstik", men det er sagt i den bedste mening: Som egentlig Imax-oplevelse for "voksne mennesker" er det imidlertid svært at finde "Mystery of the Nile"s egentlige berettigelse.

    Klassiske flyveture
    Filmen benytter sig meget af formatets klassisk filmede flyveture, og disse flotte panoramaer passer fint ind i formidlingen af Nilens talrige strømninger, farlige vandfald og vilde dyreliv.

    Søgt musik
    Umiddelbart en herlig filmoplevelse, der river med og fascinerer. Visuelt stærk er "Mystery of the Nile" således en dokumentarfilm, der sætter sig på nethinden, men den er generende suppleret af rytmisk og "etnisk" musik, der oftest er noget søgt komponeret.

    Dynamik savnes
    Blandingen af dokumentar om Nilen og historien om de eventyrlystne opdagere fungerer ikke optimalt – der savnes en mere dynamisk tilgang til stoffet, der giver plads til fordybelse... og spænding.

    Udnyt mediet bedre
    Og så skal man ikke være så bange for at udnytte Imax-formatets fantastiske muligheder i stedet for at vedblive med at producere dokumentarfilm, der egentlig ligeså godt kan vises på tv.



    Anmeldt i 2005 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025

    Fakta om filmen

    2005, USA, Dokumentar, Dyr på film, Biografi, 47 min.

    Dansk titel: Nilen – Den ultimative udfordring
    Instr: Jordi Llompart Prod: Greg MacGillivray Manus: Jordi Llompart Foto: Reed Simon Klip: Stephen Judson Mus: David Giró
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation