Murder in Mesopotamia (2001)
Detektiven Hercule Poirot må på jagt efter en morder i den hede ørken.
TYND AGATHA CHRISTIE-EPISODE
Agatha Christies talrige kriminalromaner er blevet filmatiseret gennem dekader, senest med David Suchet i rollen som den sirlige detektiv Hercule Poirot, der kommer på mange spændende (mord)opklaringsopgaver over det meste af verden.
Knapt så vellykket
Ulykkeligvis er kvaliteten af de mange filmatiseringer ikke altid gode. De nye tv-film og -serier er af svingende kvalitet, og denne episode (fra den omfattende serie "Poirot") hører til blandt de knapt så vellykkede. Her havner Poirot ved et tilfælde i en mordsag, hvor alle – Agatha Christie-traditionen tro – mistænkes i et indviklet spil.
Billig tv-produktion
Det fornemmes hurtigt, at ambitionsniveauet i produktionen hér ikke er det højeste, og skuespillet alene giver anledning til neglebideri: Det er virkelig ikke særlig godt!
Mangler farve
Derudover mangler historien farve. Der er ikke meget vedkommende eller spændende i Poirots opklaringsarbejde. Teknisk er produktionen under lavmål med talrige fejl og primitive løsninger. Ikke den bedste reklame for Agatha Christie.
Anmeldt i 2005 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
2001, Storbritannien, Krimi, Drama, Udl. tv-serie, Tv-film, Mystik, 90 min.
Dansk titel: Mord i ørkenen- David Suchet (Hercule Poirot)
- Ron Berglas (Dr. Eric Leidner)
- Dinah Stabb (Anne Johnson)
- Jeremy Turner-Welch (William 'Bill' Coleman)
- Hugh Fraser (Capt. Arthur Hastings)
- Barbara Barnes (Louise Leidner)
- Pandora Clifford (Sheila Maitland)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation