Table for Five (1983)

    En fraskilt far til tre tager sine børn med på et krydstogt til Afrika. Her bliver det klart, at han har svært ved at håndtere børnene.


    SUKRET MELODRAMA

    Oplev Jon Voight med våde øjne og grådkvalt stemme som den ihærdige fraskilte familiefar til tre, J.P. Tannen, der overtaler børnenes mor og stedfar til at tage børnene med alene på et ugelangt krydstogt til Afrika.
     

    Mest interesseret i damer

    Ombord på færgen opdager J.P., at han måske alligevel ikke har så godt styr på børnene... Han er nemlig allermest interesseret i at score (unge) damer og bliver som følge heraf ofte uvenner med børnene.
     

    En god far

    Men bag den letlevende overflade gemmer der sig alligevel et hjerte af mindst forsølvet titanium: J.P. vil meget gerne være en god far for børnene, og dét bliver han yderligere presset til at bevise, da han modtager en tragisk nyhed hjemmefra på færgens telefon...

    Kunstige sødemidler
    "Table for Five" er både sukret i gammeldags forstand og tilført kunstige sødemidler. Filmen udvikler sig forudsigeligt og klistrer fuldstændigt fast i nærved uudholdelige klichéer. Skuespillet er absolut på det jævne, og historien tager flere drejninger, der gør den tæt på helt igennem tåbelig.



    Anmeldt i 2005 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025

    Fakta om filmen

    1983, USA, Drama, Børn på film, Romantik, Skibe på film, 122 min.

    Dansk titel: Et bord til fem
    Instr: Robert Lieberman Prod: Robert Schaffel Manus: David Seltzer Foto: Vilmos Zsigmond Klip: Michael Kahn Mus: Miles Goodman, John Morris