Repulsion (1965)

"The nightmare world of a virgin's dreams becomes the screen's shocking reality!" Sådan proklamerer en af premiereplakaterne til Roman Polanskis hårrejsende mareridtsgyser, der med rette regnes for at være en af de mest effektive psykologisk betændte film gennem tiderne.
 

Voldsom oplevelse

"Repulsion" – eller "Chok", som den kom til at hedde i dansk biografdistribution – er en særdeles voldsom filmoplevelse, hvor vanviddet når helt ind under huden på tilskueren og helt sikkert vil efterlade mangen en sart sjæl i en tilstand af netop chok.
 

Ordløs sammenbidthed

Catherine Deneuve spiller med næsten ordløs sammenbidthed den intense og rødglødende hovedrolle som skønhedsklinikassistenten Carol Ledoux. Carol er belgisk, men arbejder på en klinik i London. Her ordner hun alle de fine damers negle.
 

Ulmende vanvid

Carol bor sammen med sin søster Helen (Yvonne Furneaux) i en gammel lejlighed, og Carol bryder sig bestemt ikke om, at søsteren ofte har en mandlig bekendt boende. I dén forbindelse fornemmes for første gang det ulmende vanvid bag det kønne ansigt.

Alvorlige tvangstanker

Carol lider af alvorlige tvangstanker og hallucinationer. Vanviddet i de uskyldsrene øjne forgrener sig til hver en sene, da søsteren og hendes kæreste rejser til udlandet i flere dage og overlader Carol til sig selv.

Vanviddet får frit spil
I den tomme og dunkle lejlighed får vanviddet frit spil, og Carol forsvinder så meget ind i sit indre helvede, at hun bliver en fare for sig selv og sine omgivelser. Selvom hun forskanser sig i lejligheden, kan hun ikke forhindre bekendte i at komme ind...
 

Stemningsmættet

Roman Polanski indfanger vanviddet først og fremmest i sin personinstruktion af fremragende Catherine Deneuve. Men skuespillet gør det ikke alene. Fortællestilen er visuelt meget virkningsfuld og stemningsmættet.

Helvede i første parket
Kameraet er i Gilbert Taylors (Dr. Strangelove (1964), The Omen (1976), Star Wars (1977)) betændt vellykkede fotografering i mange henseender "inde i Carols hoved", og det psykologiske helvede opleves således fra første parket. Den dynamiske kameraføring, der i næsten hver eneste take er overraskende og genial, er i sig selv en markant styrke.

Fabelagtige scener

Det er ikke hele filmen, der er lige grundig i sine fremstillinger. Fortællestrukturen kan fortekomme lidt staccato, men når Polanski tager sig den nødvendige tid, producerer han den ene uafrystelige scene efter den anden.

Detaljen stjæler billedet
Lys og skygge funkler i forunderlige konstellationer: Forførende, skræmmende og tankevækkende, og med til at underbygge den ækle historie. Ofte er det detaljer som lyden af et tikkende ur eller en gyngende loftslampe i nattemørket, der stjæler opmærksomheden.
 

Stærke kontraster

"Repulsion" er fuld af stærke kontraster. Først og fremmest står hovedpersonens billedskønne og stærkt seksuelle udstråling i skarp kontrast til hendes kaotiske og (selv)dræbende indre. Netop ved sin gudeskønne fremtoning virker hun som en magnet på mændene, og deres begær gør dem ude af stand til at læse hendes vanvid.
 

Farlige dagdrømme

Carols arbejde på skønhedsklinikken er en anden fuldkommen absurd kontrast. Hér skal hun være sød, smuk og imødekommende over for de rige, tantede kunder, men Carol dagdrømmer og klipper ved siden af...

Hallucinative visualiseringer
Hovedpersonens hallucinationer skildres både i "tekniske stemninger", men også i konkrete visualiseringer: Lejlighedens mure slår store revner, en afpelset kanin, der skulle være endt som lækker middag, går i forrådnelse midt i stuen, så fluerne sværmer.
 

Seksuel afmagt

Carols komplette seksuelle afmagt kommer til udtryk i hendes tvangsrenlighed. Hun må skylle munden og børste tænder, hvis en mand er "kommet til" at kysse hende. En af hendes skrækkeligste hallucinationer er en lettere lystbetonet voldtægt, der går igen gennem filmen.

Det indre gys
Polanski opnår fuld effekt af de langstrakte sekvenser, hvor absurditeten og det indre gys for alvor sætter sig spor og efterlader tilskueren med en klump i halsen og stærkt påvirket. I en mindre birolle som slesk udlejer fornøjer Patrick Wymark med et brillant portræt.