Offscreen (2006)

Glem alt om mainstream. Glem alt om Anders Thomas Jensen. Glem for guds skyld alt om Tomas Villum Jensen og nyere danske folkekomedier med jappende skuespiller-diktion i masseproducerede samlebåndsreplikker.
 

Æstetisk tråd

"Offscreen" er til alle dem, der sætter pris på film og manuskripter med hjerne, film, der er skabt af rigtige kunstnere, film med en æstetisk tråd, film med noget på hjerte.

Usædvanligt nærgående portræt
I en noget usædvanlig fortællestil – sådan nærmest "avanceret hjemmevideo" – giver en af dansk films relativt få særegent dygtige instruktører, Christoffer Boe, et usædvanligt nærgående meta-portræt af skuespilleren Nicolas Bro.
 

En speciel idé

Nicolas Bro spiller sig selv, skuespilleren, der har fået dén specielle idé, at han vil filme sin hverdag sammen med konen Lene (Lena Maria Christensen) – for at skabe den ultimative kærlighedshistorie som et vidnesbyrd på, at han elsker hende.
 

Låner et kamera

Nicolas låner et kamera og får gode råd af instruktøren Christoffer Boe (spillet af Christoffer Boe), og så går han ellers i gang med at dokumentere sit liv. Kameraet kører nonstop, og det bliver meget hurtigt alt for meget. Nicolas overskrider gang på gang personlige grænser med sit filmeri, og konen får hurtigt nok af det og flytter til en hemmelig adresse i Berlin.
 

Dybt ulykkelig

Ladt alene tilbage og dybt ulykkelig forsøger Nicolas at leve i det spinkle håb, at han kan få Lene tilbage, og han fortsætter sit filmeri. De fleste omkring ham har svært ved at tro, at det er alvor, men da det går op for dem, at Nicolas virkelig lever og ånder udelukkende for sit filmprojekt, ender han i det rene isolerede vanvid.

Langt fra mainstream
Dansk film trænger virkelig til kunstnere som Christoffer Boe – en blandt meget få, der har modet til at fortælle anderledes historier og skabe et filmunivers, der ikke er overfladisk mainstream.
 

Boes lille mesterværk

"Offscreen" er Boes lille mesterværk, og filmen skal ikke måles og vejes på, hvor mange biografbilletter, den sælger. Vi må jo desværre konstatere, at det er de færreste, der tør se en så skæv og kunstnerisk film... og derfor allerede på forhånd afskriver den.

Umulig præstation
Nicolas Bro præsterer det nærmest umulige i sit meta-portræt af sig selv. Rollen er nedværdigende, ydmygende og særdeles uskøn – så meget desto stærkere, at der sjældent i dansk film er set så hudløst spil, at det må konstateres, at det rent faktisk er film og ikke den virkelige verden.
 

Grænseoverskridende

Christoffer Boe formår at skabe en ypperligt grænseoverskridende film, der i al sin enkelhed og renhed med få virkemidler og unikt skuespil er både nærgående, afskyelig, tiltrækkende og tankevækkende.