The Sicilian (1987)

Michael Cimino kom i dén grad i kritisk krydsild for sin film "The Sicilian" baseret på Mario Puzos roman fra 1984 af samme navn. Romanen er tæt relateret til Godfather-sagaen og følger Michael Corleones eksil på Sicilien i perioden 1943-1950.

Filmen beretter om det virkelige livs sicilianske "Robin Hood" Salvatore Giuliano (Christopher Lambert), der stjæler fra de rige og konservative og giver til de fattige bønder, der til gengæld hylder ham som deres frelser. Historien om Giulianos liv er blevet en moderne legende, der har kastet en lang række litterære, musikalske og dramatiske værker af sig, herunder altså Ciminos filmiske bredformatsfortolkning.
 

Det er oplagt at spekulere i Michael Ciminos bagtanker ved at filmatisere en Mario Puzo-roman. Når Francis Ford Coppola kunne opnå succes med sine film, kunne Cimino vel også? Cimino var stadig lagt på hollywoodis efter den store fiasko med mammutfilmen Heaven's Gate (1980), selvom han i mellemtiden havde instrueret den ikke helt uefne Year of the Dragon (1985). Meget af kritikken mod "The Sicilian" gik på, at Cimino snarere end at skildre den sicilianske kultur forsøgte at amerikanisere historien, blandt andet ved at have far/søn-dramaet som et bærende tema i stedet for mor/søn-dramaet, der ellers er italiensk hjerteblod.

Når "The Sicilian" betragtes i dag, er det i hvert fald en meget amerikansk overbevisning, der bærer stil og stemning. Alex Thomsons flotte fotografering indfanger ganske vist en smule europæisk magi i flotte landskaber og smalle gyder, men ellers er hele filmen udtalt amerikansk funderet. Men det er ikke den største slagside. Grundlæggende fortæller Michael Cimino sine film i en meget vulgær og svulstig stil, og "The Sicilian" er ingen undtagelse. Anvendelsen af kamerazooms er ikke køn og fremstår som en klar billiggørelse af det ellers brovtende og bombastiske setup.

Der er ikke særlig meget power i det bærende skuespillerpar Christopher Lambert og John Turturro: Spillet er glat og unuanceret. Lidt bedre går det i birollerne, hvor særligt Joss Acklands som Don Masino har en god pondus, ligesom Richard Bauer som den halte Hector Adonis har fine øjeblikke.