Driven to Distraction (1990)
Kriminalbetjent Morse tager blandt andet køretimer for at efterforske mordet på en ung kvinde. Morse har en teori, og han vil gå langt for at efterprøve den.
MORSE PÅ GLATBANE
Finurlige små ideer præger denne Morse-episode, der er skrevet af Anthony Minghella, senere en ret så hot instruktør.
Et mord kopieres
Morse og Lewis efterforsker mordet på Jackie Thorn. Da mordet er næsten en nøjagtig kopi af et tidligere mord, tror opdagerne at der er tale om samme morder, men der er umiddelbart intet, der peger i nogen bestemt retning. Da det ved et tilfælde bemærkes, at begge de dræbte kvinder kørte i en bil, der var købt hos autoforhandleren Boynton, tager Morse og Lewis ud for at tale med ham - bare for at starte et sted.
Åleglat mistænkt
Boynton himself (Patrick Malahide) er åleglat og arrogant, og Morse er ganske overbevist om, at han er morderen. Nu er det bare et spørgsmål om at finde beviserne. Men er det nu også så sikkert, at Boynton står bag?
Et friskt pust
I denne episode åbner en kvindelig politiassistent lidt for Morses ellers så tillukkede skodder, hun bliver et friskt pust og en uundværlig tredje arbejdskraft for Morse og Lewis, men Lewis synes at blive påvirker af, at assistenten er mere interesseret i den ældre kollega, så han er sur og moraliserende.
Morse tager køretimer
I forsøget på at komme tættere på den formodede gerningsmand tager Morse køretimer hos en nærliggende ældre kørelærer, og det skal vise sig at blive vejen til opklaringen. Lidt usædvanligt arbejder Morse og Lewis her mere teamworkorienteret. Ikke alene har de fået en kvindelig assistent, de arbejder også sammen med andre assistenter på politistationen. Spøjs og velfortalt episode.
Anmeldt i 2007 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2021
Fakta om filmen
1990, Storbritannien, Krimi, Drama, Inspector Morse, 100 min.
Dansk titel: Drevet til vanvid- John Thaw (Chief Inspector Morse)
- Kevin Whately (Det. Sgt. Robert Lewis)
- Julia Lane (Jackie Thorn)
- Tariq Yunus (George)
- Tessa Wojtczak (Angie Howe)
- Patrick Malahide (Jeremy Boynton)
- Richard Huw (Det. Constable Dearden)
- Al Ashton (Detective)
- James Grout (Chief Superintendent Strange)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation