Boat Trip (2002)

Bøssefordommene stortrives i denne billigt udseende og eksekverede – samt særdeles hyperaktive – komedie om vennerne Jerry og Nick (Cuba Gooding Jr. og Horatio Sanz), der bliver svært skuffede om bord på et stort cruiseskib. For det viser sig snart, at skibet er ladet med bøsser! Og så kan det nok være, at paraderne kommer op. Lige indtil et hold svenske blondiner med meget store jader nødlander på skibet – og en charmerende dansetrænerinde byder op til tæt dans.
 

"Boat Trip" lukrerer på de meget billige stereotypiseringer, og indimellem grænser det til en meget grim og nedgørende maveplasker. I helheden fungerer komedien dog acceptabelt på netop de outrerede typer, den sætter i rampelyset. Her tænkes særligt på de helt igennem farvestrålende og feminint agerende bøsser, som Jerry og Nick må tale med meget store bogstaver til for at undgå ubehagelige misforståelser. Her optræder Roger Moore i en fin lille birolle som ældre, distingveret bøsse, der har et ualmindeligt godt øje til tykke Nick. Der læspes og håndledsroteres til den helt store guldmedalje – for ikke at tale om hvin og skønsang i dametøj. Jo, det er i sandhed et "sprødt" cruise, de to venner er havnet på. Udfordringen for Jerry er at flirte behersket med den smækre Gabriella (Roselyn Sanchez). Hun skulle jo nødig tro, han var straight, for så mister han jo sine privilegier som "bøsse" ved blandt andet at få bare patter helt op i ansigtet og ligge i ske under dynen, bare for hyggens skyld.

Filmen fungerer bedst, når den kører humoren helt ud i ekstremerne og gerne går lidt over stregen, der som regel trækkes under bæltestedet. Hvor, komikken kører af sporet, er, når den ikke kender sin besøgelsestid og kammer over i ren farce.

Her er masser af musik – og gerne billig pop – det er jo bøsserne, der er i centrum... og igen stortrives klichéen: Alle bøsser har en dårlig (melodigrandprix)-musiksmag. Cuba Gooding Jr. er nok ikke det største komiske talent. I hvert fald kniber det med at brænde igennem i den skismatiske rolle som overfladebøsse med et bankende, heteroseksuelt hjerte. Horatio Sanz spiller næsten udelukkende på tykkemandskomikken, og det er ved gud ikke ret befordrende.