Takt og tone i himmelsengen (1972)
En greve har omdannet sin tantes gods til en art bordelskole, hvor veludrustede kvinder kan lære at begå sig i takt, tone og himmelseng.
»BAR RØV IGEN«
Året før, skridtet(!) blev taget fuldt ud med hardcoreporno i "Stjernetegns"-filmene serveredes endnu en blød erotisk folkekomedie for det danske biografpublikum. Den kom med andre ord i en tid, hvor intet dansk filmselskab turde producere en ny film, hvor der ikke var mindst to eller tre bare numser.
"Takt og tone i himmelsengen", der også bærer undertitlen "eller hvordan man fanger en mand", er baseret på en uartigt tynd historie af Preben Kaas, Bob Ramsing og filmens instruktør Sven Methling. Der er absolut ikke mange figenblade, der kan dække over de lavkomiske herligheder, der udspiller sig på dét gods, som grev Axel von Hasteen (Dirch Passer) har omdannet til en Emma Gad’sk bordelskole.
Unge og barmfagre kvinder kommer, ser og sejrer under grevens kyndige supervision (komplet med skjulte kameraer), og når de er færdigudlærte, kan de både tale rigsdansk og håndtere en mand "dernede"....
Stakkels Dirch Passer har ikke meget at arbejde med i det tynde setup, hvor han mest af alt ser træt og let opgivende ud, mens kvinderne vimser omkring i bar røv på det billedskønne Dragsholm Slot, hvor filmen er optaget. Axel Strøbye forfalder desværre til alt for outreret (nonverbalt) overspil som baronen, der har så uendeligt meget at lære (rent seksuelt), før han kan kalde sig "en rigtig mand". Noget, der ligger hans gamle bedstemor enkegrevinden (Clara Pontoppidan i sin sidste rolle) meget på sinde. Poul Bundgaard har passable øjeblikke som butleren Peter – et "højdepunkt" er hans undervisning i judo.
Sigurd Jansens lummert saftige underlægningsmusik sørger for ekstra pladderballet stemning til det i forvejen lavkomiske. Trods den åbenlyse rodebutik, der først og fremmest emmer af mangel på inspiration, er filmen dog ikke helt nede på håbløshedens kældergulv. Hertil er der alligevel for meget investeret fra det talentfulde firkløver i de mere bærende roller. Så bæres der også lettere over med alle de mange sære kvindebeklædningsgenstande, der kun er med for at blotte bryster og røvballer, uanset hvilken stilling, kvinderne vrider sig i.
Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2026
Fakta om filmen
1972, Danmark, Komedie, Erotik, Farce, Dyr på film, 88 min.
Dansk titel: Takt og tone i himmelsengen- Henrik Sandberg (Gæst på slottet)
- Dirch Passer (Grev Axel von Hasteen)
- Axel Strøbye (Baron Joachim von Hasteen)
- Poul Bundgaard (Peter, butler)
- Clara Pontoppidan (Enkegrevinde von Hasteen)
- Lone Hertz (Kriminalassistent Marie Hansen)
- Judy Gringer (Sonja / Julie)
- Gunnar Lemvigh (Flammevold)
- Ole Ishøy (Flammevolds nevø)
- Erik Holmey (Ung mand til hest)
- Gertie Jung (Margaretha)
- Susanne Breuning (Dansende pige)
- Lene Vasegaard (Mindre rolle)
- Kai Holm (Johansen)
- Claus Nissen (Kriminalassistent Hansen)
- Jytte Breuning (Bryllupsgæst)
- Sigrid Horne-Rasmussen (Fru Thomsen)
- Denise Lee Dann (Denise)
- Esper Hagen (Georg Thomsen)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation