Glimt af mørke (2004)

    En dreng er fundet myrdet, og i en lille kernefamilie får faderen den grufulde tanke, at hans børn kan være morderne.


    KORT FILM - LANGT UDE

    Martin Barnewitz' super16-kortfilm "Glimt af mørke" er ligeså meget et filmisk som et psykologisk eksperiment, men det lykkes ikke rigtigt på hverken den ene eller den anden platform.
     

    Brutalt myrdet

    En dreng er blevet fundet brutalt myrdet, og politiet er på bar bund. I en lille kernefamilie er faderen tilsyneladende ved at få et mentalt sammenbrud, da han får forestillinger om, at hans to velfungerende børn kan være morderne.

    En leg med fokus
    En lang række lyriske fortællergreb er benyttet for at give filmen et visuelt spektakulært udtryk. Grynede og uskarpe billeder, en leg med fokus, falmede farver og hældende kamera. Det havde muligvis været et stærkt virkemiddel, hvis Barnewitz' manuskript havde en anelse mere samling og langt mindre nærmest barnagtig overdrivelse.

    Påtaget visuel stil
    I den ikke særligt vellykkede narrative kontekst bliver den visuelle stil påtaget, og man sidder forundret og hovedrystende tilbage. Peter Gilsfort har et par nogenlunde fine øjeblikke i det mentale helvede, som filmen forsøger at piske op.



    Anmeldt i 2010 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2022

    Fakta om filmen

    2004, Psykologisk drama, Børn på film, 35 min.

    Dansk titel: Glimt af mørke
    Instr: Martin Barnewitz Prod: Jakob Keller Manus: Martin Barnewitz Foto: Mikael Valentin Klip: Line Schou Hillerbrandt Mus: Martin Rønnow-Klarlund
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation