Jud Süss – Film ohne Gewissen (2010)

Har du ikke set den nazistiske propagandafilm Jud Süss fra 1940, har du muligvis svært ved helt at blive revet med af dette historisk spændende indblik.

Skærper sanserne

Ikke at "Jud Süss - Film ohne Gewissen" nødvendigvis kræver en forudgående viden, men dét at have set selve sagens kerne skærper alt andet lige sanserne.

Dramatisk intens
Filmen er dramatisk intens i sit højspændte portræt af Joseph Goebbels' brændende og forblændede ønske om at skabe en kunstnerisk antijødisk film.

Forudbestemt hovedrolle

Goebbels har på forhånd besluttet sig for, at den østrigske skuespiller Ferdinand Marian skal spille hovedrollen – uanset hvad Marian selv måtte ønske.

En håbløs kamp
Filmen beskriver Marians håbløse kamp for at vriste sig fri af rollen, der uundgåeligt vil medføre, at rigtig mange vil undgå ham i vrede. Dette skisma – der er forudbestemt uomgængeligt af nazisterne – er filmens meget virkningsfulde fikspunkt, som alle spændinger og personlige forviklinger peger på.

Grundig og rolig
I et grundigt og roligt tempo føres vi ind i et spektakulært hjernevasket univers, hvor den stakkels skuespiller bliver uhjælpeligt fanget. Det er både en frustration og en afsky, der når helt ud blandt publikum i en effektfuld og hjertelig gengivelse, der giver plads til både dæmonerne og den sagesløse.

Blændende Goebbels-portræt
Tobias Moretti er blændende i hovedrollen som den frustrerede Ferdinand, ligesom Moritz Bleibtreus portræt af Joseph Goebbels hører til blandt de mere smægtende af propagandaministeren i filmhistorien.

Bombastisk naziæstetik

Den særlige bombastiske naziæstetik er flot og præcist ramt i en scenografi, der aldrig forsøger at imponere nogen. Musikunderlægningen er tilpas nedtonet.