Bent (1997)

    To homoseksuelle fyre havner i kz-lejr. Det lykkes den ene at holde sin hemmelighed skjult, men konsekvenserne er ubærlige.


    FRYGTELIG SØGT

    Stort anlagt og prisvindende homo-melodrama, der af uforståelige grunde har forført mange gennem sin kombi-prætentiøse vulgaritet, men som nøgternt betragtet er en rigtig dårlig film.

     

    Nazisterne banker på

    Berliner-bøssen Max lever i sus og dus med både kæreste, elsker (i skikkelse af danske Nikolaj Coster Waldau!) og et flamboyant natteliv. Men banker nazisterne på, og snart sidder Max og kæresten på et tog på vej mod en kz-lejr. Kæresten bliver banket til blods og smidt af toget, mens Max klarer frisag og får overbevist nazisterne om, at han er straight.

    Bøsse ind til benet
    Men det er han jo ikke! Han er bøsse ind til benet, og på toget møder han en lidelsesfælle, der ved, hvordan man skal begå sig i lejren for at overleve. De to indleder nu en art venskab, mens de flytter sten fra en bunke til en anden – og tilbage igen.

    Tid til "luftsex"
    Ind imellem er der tid til "luftsex". Her står de to mænd ved siden af hinanden og gejler hinanden op med sexede fraser om, hvor de forestiller sig hinandens lem placeret. Og dét fører til alle tiders "luftorgasmer"! Kan det forestilles, at dette bliver en anelse søgt lagt i hænderne på den prætentiøse instruktørtype...?

     

    Fri avantgarde

    Livet i lejren er beskrevet i en kunstnerisk "fri avantgarde", hvor de fleste situationer ikke har nogen som helst hold i den historiske virkelighed og mest af alt tjener til at tilfredsstille det slibrige setup.

    Kantet og kejtet
    Skuespillet er kejtet og kantet – på den ufede måde. Clive Owen er absolut ikke troværdig som hverken bøsse, fange eller berliner. Filmens visuelle stil er dog nogenlunde harmonisk. De bedste øjeblikke opstår på togturen, hvor eksperimentelle sort/hvide hurtigklip af togmekanik udgør delikate frikvarter.

    Komplet kvælende dyne
    Til at lægge en komplet kvælende dyne over alle begivenhederne har man valgt Philip Glass’ karakteristisk ukarakteristiske minimal-musik, hvis op-og-ned-ad-stolper-klavercykleri er fuldkommen uudholdeligt og kan stå på i op til 10 minutter ad gangen... uden pause! Så absolut en meget tung og dyster film, der er sin egen største klods om benet.



    Anmeldt i 2012 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025

    Fakta om filmen

    1997, Storbritannien, Homoseksuelt tema, Krigsdrama, Historie, Romantik, Drama, Tog på film, 105 min.

    Dansk titel: Bent
    Instr: Sean Mathias Prod: Dixie Linder, Michael Solinger Manus: Martin Sherman Baseret på: skuespil af Martin Sherman Foto: Yorgos Arvanitis Klip: Isabel Lorente Mus: Philip Glass
    Priser
    • CAN - Award of the Youth