Rekrut 67 Petersen (1952)

Som den første danske film med militærtema efter 2. verdenskrig er "Rekrut 67 Petersen" en smule historisk interessant: Ganske vist befinder vi os i det lavkomiske minefelt, der næppe kan støde mange, men alligevel skød denne pige-i-trøjen-komedie gang i en laaang militærtradition i dansk folkekomedie.

Meget tynd plottråd
Illum-ekspeditricen Grete Petersen (Lily Broberg) trækker i militærdragten på en af de tyndeste plottråde i dansk folkekomedies historie. Hun vil nemlig rigtig gerne hjælpe en ung soldat og hans hulkende mor.

Et vigtigt brev
Soldaten ligger "bevidstløs" efter et glas champagne, som mammy har givet ham, og nu er der overhængende risiko for, at sønnike havner i militærfængslet, hvis ikke et vigtigt brev når frem i tide.

En henrivende ekspeditrice
Heldigvis har Grete som teenager lært at køre motorcikle, så snart går det over stok og sten i den jægergønne dragt. Ingen af de militærfolk, hun møder, kan se, at hun i virkeligheden er en henrivende ekspeditrice, ikke engang kaptajn Fang (Gunnar Lauring), der siden skal blive hendes hjertenskær (trods 18 års aldersforskel.)

Spidsfindige indfald
Historien er tåbelig og pinagtig, men filmen overlever alligevel på en række spidsfindige indfald og Lily Brobergs fine hovedrollepræstation (dog i en utaknemmelig rolle).

Dejlige billeder
Filmens åbningsscene vækker interesse med sine dejlige billeder af Christianshavn og Knippelsbro. Her er der autenticitet og masser af historisk charme, når Grete Petersen cykler af sted i frisk fart mod sin arbejdsplads i Illum.

Herlige biroller
Det er i dog en lille håndfuld herlige biroller, der for alvor holder filmen kørende. Ib Schønbergs fødselslæge Dr. Christiansen har fine scener af afdæmpet psykologisk indsigt. Dirch Passer optræder sammenlagt i under et minut, men bidrager med skønne replikker som Christiansens taxachauffør.

Spontan sang
Rasmus Christiansen og Henry Nielsen er vidunderlige som henholdsvis vicevært og mælkemand. De hakker lidt på hinanden, mest af kærlighed, og perspektiverer livet og alderen i en række mindeværdige scener (bl.a. en lille sang, der opstår spontant til tonerne af baggårdens lirekassemand.)

Musikalske evner
Grete Petersens musikalske side præsenteres i øvrigt i et par velkoreograferede scener, hvor hendes særlige evner med gryder og pander vinder gehør hos selveste direktøren. Samtidig med deres umiddelbare charme, er flere af disse sangnumre dog i høj grad fyldstof, der indimellem ingen ende vil tage.