Other Men's Women (1930)

Blandt superproduktive William A. Wellmans første talefilm finder vi dette levende, locationoptagede trekantsdrama, der nok er lidt stift og kunstgjort i nogle elementer af skuespillet, men som vinder markant terræn på sine mange billeder af fænomenalt forførende togsæt.

Toget og dets mange prust, støn og oplagte fotografiske magnetismer skaber filmens egenlige fremdrift... og så kan kærligheden og forviklingerne udenom bare komme an!

Jernbanearbejderen Bill White (Grant Withers) er en sorgløs ungkarl med en sød tand for alkohol og kvinder. Da han bliver smidt ud af sit pensionat, tager hans gode ven og kollega Jack Kulper (Regis Toomey) ham med hjem, hvor han bor sammen med sin kone Lily (Mary Astor). Bill og Lily udvikler efterhånden stærke følelser for hinanden, men forsøger at holde kærligheden skjult af hensyn til Jack. Da Jack opdager, hvad der foregår, ender det i et voldsomt opgør mellem de to mænd. Samtidig truer en voldsom oversvømmelse med at sætte en hel by i fare. Filmen er et melodrama om venskab, begær, jalousi og selvopofrelse, med jernbanemiljøet som en markant og dynamisk kulisse.

Der er absolut mange komiske elementer i præsentationen af typegalleriet og deres prøvelser, en lidt skarp kontrast til de samme figurers senere højdramatisk betændte hanekamp. De sjove og skæve vinkler på kammerat- og womanizerelementerne er dog også med til at gøre "Other Men's Women" til et forfriskende uforudsigeligt bekendtskab, særligt i starten af handlingen, hvor kendskabet etableres. Cheffotograf Barney McGill henter det meste af sin fotografiske inspiration i det oplagte jern mod jern-stålsatte, når tog møder skinner, og så er der et par vidunderlige skud, hvor vi får virkelige billeder fra taget af toget.