Stein Bagger og grådighedens ansigter (2026)

For alle, der kan huske Stein Baggers storhed og fald i 00'erne, er denne dramadokumentariske miniserie dybt fascinerende – men udenforstående og novicer kan også begynde hér: Fortællingen om "finansgeniet", der overbeviste alle om sine fantastiske metoder til hurtige millioner og milliarder, er nemlig så universelt underkæbetabende, at det næsten ikke er til at bære.

Vidunderligt underholdende

"Stein Bagger og grådighedens ansigter" benytter en ret virkningsfuld tilgang til at krydre det dokumentariske og gøre det til halvfiktion. Ved at sætte professionelle skuespillere til at dramatisere virkelighedens bluffere og krænkede bevæger miniserien sig ind i et vidunderligt underholdende grænseland.

Blændende eller blændværk?

Her er Kristoffer Eriknauer både Stein Bagger-vellignende og yderst veloplagt (Baggers trængte, lyse stemme besidder han dog ikke) i et ikke helt let portræt af den åleglatte finansmand, som ingen stillede spørgsmål til. Eriknauer får fint modspil fra især Peter Mygind i rollen som finansmanden Asger Jensby, der blev bestyrelsesformand i Baggers "IT Factory" – igen uden på nogen måde at undersøge, om Bagger var blændende eller blændværk!

Uudtømmelig wauweffekt!

Miniserien lever således højt på den simpelthen aldrig udtømte wauweffekt ved dette moderne Kejserens nye klæder-"eventyr", og det var på tide, at der kom en dybere indsigt med output i denne saga. Vekselvirkningen mellem det dramatiserede og interviews med virkelighedens forulempede fungerer gnidningsfrit. Og der er mere at komme efter, fornemmes det.