Duellen (1962)

Knud Leif Thomsen spillefilmsdebuterede som instruktør med dette spændstige, men også villede genrekonglomerat af et drama. Med eget manus og i en nybølgepræget visuel stil forsøger Thomsen at ruske lidt i konventionerne – og lykkes i glimt med det.

Lidt af en charlatan

Den medicinstuderende Mikael (en meget ung Frits Helmuth) er lidt af en charlatan, der har nemt ved at score damer, bl.a. i sit supplerende arbejde som pianist i husorkestret i en lyssky natklub ved navn "Sexkanten". Her dikkedikker han gerne med den frivole Marilyn Monroe-lookalike og refrænsangerinde Sussy (Ulla Darni)

Der er dømt amors pile

En dag tager han sig kærligt af bloddonoren Tina (Malene Schwartz), og han går straks i flæsket på den unge kvinde med sit kække kurmageri. Inden længe er der dømt amors pile, men kan Mikael forene sine to verdener, eller er han nødt til at vælge mellem dekadence og nærhed?

Visuelt legesyg

"Duellen" er helt bestemt visuelt interessant og legesyg i Arne Abrahamsen og Henning Kristiansens energisk stemningssøgende fotografering og lyssætning. Alene som følge af disse krumspring er Knud Leif Thomsens debutfilm både anderledes og kvalitetsbevidst midt mellem horderne af mere samlebåndsprægede danske genrefilm.

Skizoid fortælling

Langt mindre overbevisende står den uafklarede, lidt skizoide fortælling, der i løbet af halvanden time stikker i så mange retninger, at formålet er endog meget svært at få øje på. Nogen (for)løsning byder Thomsen i hvert fald ikke på.

Mudrede spring

Undervejs er her både folkekomik med romantiske oneliners, et par kig direkte i kameraet som en art metafortælling (Elith Pio kigger fx på os bekender et ønske om at være 20 år igen, så også han kunne tage til ungdomsfest kl. 4 om natten!), nogle mudrede spring ind i mystik og krimi (en gun kommer på banen) – og nogle aber er åbenbart metaforer for noget, som Mikael slet ikke kan klare.

Ebber ud i ingenting

Med andre ord ebber "Duellen" ikke alene ubagt, men også uforklaret ud i ingenting. Ingen af skuespillerne får rum til at præstere noget interessant, og flere af birollerne er ganske små og uden egentlig betydning for handlingen.