Ed Kemper (2025)
Efter en tur i fængsel får en mand for alvor afløb for sine morderiske tendenser, der især går ud over unge kvinder.
VULGÆRT GENFORTALT EKSTREMISME
Denne gendigtning af det virkelig livs seriemorder Ed Kempers ugerninger er en mærkværdig, vulgær og egentlig ret uskøn omgang. Men filmen vinder alligevel gennem især meget realistiske gengivelser af mordene – og dét, der følger efter... ikke for sarte sjæle!
En udtalt lyst til at dræbe
I filmens start ser vi, hvordan den 15-årige Ed (Lew Temple) slår sine bedsteforældre ihjel, angiveligt "kaldet" af indre dæmoner. Den unge Ed havner bag tremmer, og da han mange år senere vender tilbage til friheden (nu spillet af Brandon Kirk), vender han tilbage til drengeværelset hos sin alt andet end elskelige mor Maude (Cassandra Gava). Nu begynder dræberlysten for alvor at melde sig, og da først Ed har fået hul på bylden, er der ikke noget, der kan stoppe ham...
En mor uden kærlighed i livet
Cassandra Gava leverer filmens absolut mest markante skuespillerpræstation som den sarkastiske, nedladende, hånlige og hadefulde mor, særligt i en scene, hvor hun fuld og klædt som en arketypisk prostitueret vrider sig i en blanding af selvynk og selviscenesættelse.
Ublufærdige gengivelser
Herudover kan skuespillet desværre ikke siges at være en force – heller ikke fra Brandon Kirk, der ellers må siges at udfylde en ret central rolle. Helt grelt bliver det dog aldrig, og "Ed Kemper" overlever især på sine ublufærdige (og teknisk meget dygtige) gengivelser af den ultimate psykopatisk fordrejede vold.
Anmeldt i 2026 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2026
Fakta om filmen
2025, USA, Krimi, Gyser, Biografi, Drama, Seriemordere, Teenagere, 92 min.
Dansk titel: Ed Kemper- Brandon Kirk (Ed Kemper)
- Cassandra Gava (Maude Kemper)
- Lew Temple (Ed Kemper Jr.)
- Robert Miano (Father Arness)
- Katie Silverman (Mary Ann Pesce)
- Brinke Stevens (Sally Hallett)
- Elina Madison (Hen)
- Rico E. Anderson (Huey P. Newton)
- Christopher Louis Parker (Officer Malone)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation