Monkey Shines (1988)

Det kan altså ikke nytte noget at lege vorherre, sådan som forskertypen Geoffrey Fisher (John Pankow) gør det i George A. Romeros spidsfindige lille dyregyser hér. Det giver helt sikkert bagslag, og det må filmens hovedpersoner da også erfare på den hårde måde.

Kloge aber på samlebånd

Fisher udøver forsøg på små aber, og han har gennem længere tid eksperimenteret med at give dem indsprøjtninger med menneskeceller. Måske kan det gøre kræene klogere?

En effektiv behåret assistent

Da hans ven, den atletiske jurastuderende Allan Mann (Jason Beghe) bliver lam i hele kroppen efter en ulykke, er Fisher straks på banen med en hjælperabe til ham. Aben Ella skal assistere Allan i det daglige – og gør det virkelig overbevisende.

Ud af kontrol

Men det er hér, tingene begynder at komme ud af kontrol. For lille Ella er godt i gang med at udvikle sig til en bitch (det kalder Allan selv aben et stykke inde i filmen, så det er hermed dubleret) – og det bliver virkelig farligt for den kørestolsbundne hovedperson.

Forfriskende anderledes

"Monkey Shines" er forfriskende anderledes i flere facetter af sin tilgang til "dyregyset". Egentlig bliver filmen aldrig decideret uhyggelig, det er i hvert fald mere på et filosofisk plan – netop i det store spørgsmål, hvad der mon sker, hvis vi leger med naturens orden.

Dybt afhængig af andre

Et ekstra pift opstår selvsagt ud af det faktum, at hovedpersonen er kørestolsbundet og dybt afhængig af hjælp fra andre. Denne nye klaustrofobiske situation spiller Jason Beghe meget flot i filmens første halvdel – men desværre mindre vellykket, da tingene spidser til.

Stærke biroller

Bedst blandt skuespillerne er John Pankow som den vanvittige forsker, der er godt i gang med at køre både sit projekt og sig selv i sænk. Og i birollen som Allans rædselsfuldt forbitrede sygeplejerske Maryanne stråler Christine Forrest. Filmens slutning er fesen.