Anaconda (2025)

    En gruppe amatører rejser til den brasilianske jungle for at filme en slags uafhængig genindspilning af actionfilmen "Anaconda".


    GROTESK RINGE

    Sammenhængende film:

    Anaconda (1997)

    Anacondas: The Hunt for the Blood Orchid (2004)

    Anaconda (2025)

     

    Det lyder jo meget "sjaw": En gruppe glade amatører har fået dén fikse idé at filme en slags uafhængig B-films-genindspilning af kult-actiongyseren Anaconda (1997). Uden at skele til rettigheder eller andre "bagateller" rejser de således til den brasilianske jungle.

     

    Anakonda-tæmmer i junglen

    Her bliver de mødt af en anakonda-tæmmer, der kan bidrage konstruktivt til optagelserne med sin gigantiske anakonda – muligvis en særligt muteret udgave af den brasilianske mørkplettede anakonda... men det fortæller historien ikke noget om.

     

    Idiotisk "humor"

    Der er meget, historien ikke fortæller noget om. Til gengæld rummer den oceaner af idiotisk "humor", der ganske vist appellerer til et særligt segment, men som er serveret helt uden gnist i alt fra skuespil til teknisk (mangel på) raffinement. Jack Black fører an med sin sædvanlige skrigeansigts/tykkemandskomik.

     

    Fatalt umorsom

    Alt kan forudsiges, herunder ikke mindst den gode håndfuld jumpscares, der følger med den abnormt enorme kvælerslanges indtog. Det største problem ved filmen er dog, at den er så umorsom, som den er. Vi er næsten under niveau af selv den mest bøvet-bøvsede standupkomikers show. "Anaconda" havde allererede tjent sit budget på $45 mio. hjem efter 14 dage i biograferne...



    Anmeldt i 2026 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026

    Fakta om filmen

    2025, USA, Komedie, Farce, Eventyr, Dyr på film, Biler på film, Skibe på film, Teenagere, Gyser, Action, 99 min.

    Dansk titel: Anaconda
    Instr: Tom Gormican Prod: Thiago Da Costa, Kevin Etten, Andrew Form, Brad Fuller, Tom Gormican Manus: Tom Gormican, Kevin Etten Baseret på: filmen "Anaconda" af Hans Bauer, Jim Cashog Jack Epps Jr. Foto: Nigel Bluck Klip: Craig Alpert, Gregory Plotkin Mus: David Fleming