Titan: The OceanGate Disaster (2025)

3810 meter under havets overflade ligger vraget af det lige dele evigtgyldigt eventyrlige og forfærdende ruteskib Titanic. Mange med pengepungen i orden kunne virkelig godt tænke sig at komme ned og tage et kig med egne øjne – og det er denne "lille tur", som rigmanden Stockton Rush gerne vil gøre til en kommerciel rutefart.

Risikerer alt

Han grundlægger firmaet OceanGate, der – med specialbyggede mini-ubåde – skal kunne nå de ekstreme havdybder med passagerer om bord. Men at udvikle den helt rigtige ubåd i rette størrelse og materiale er ingen let opgave. Og da først, Rush vælger at risikere alt, falder ikke blot mange medarbejdere fra i affekt... det kan også vise sig at blive særdeles livsfarligt.

Sikkerhed er sekundær

"Titan: The OceanGate Disaster" dokumenterer fængende, hvordan en enkelt multirigmand – drevet af magt – vælger at trumfe helt vanvittige ting igennem uden at skele til hverken egen eller besætningsmedlemmernes sikkerhed.

Klamsvedt "evighed"

Samtidig opstår der scener af klamsvedt vellykket "evighed", når vi følger de mange prøvenedsættelser af diverse mini-ubåde: Når materialet begynder at briste ved bestemte dybder (=tryk), lyder der nemlig høje og ikke videre behagelige lyde. Det er lyden af døden, som direktøren og kaptajnen dog ikke er videre intimideret af.

Et ærligt lydbillede ønskes

Et langt mere ærligt lydbillede havde været at ønske, så genfortællingen hér i langt højere grad kunne have levet højt på netop nævnte uhyggeslyde, suppleret af virkelighedens altædende brusen i form af det ocean, der hele tiden skvulper mod siderne af fortællingen.