The Borderlands (2013)

Der er fine found footage-takter i dette britike B-gys, hvor hårrejsene dog først for alvor opstår i filmens kryptiske mørke – dybt under dén nedlukkede kirke, der er central for handlingen. Det er til denne kirke, et par eksperter og senere også en katolsk præst hidkaldes. De skal undersøge til bunds, om der er noget om snakken: Spøger det i – og ikke mindst under – 1300-talskirken?

Sket i virkeligheden(?)

Begivenhederne skal forestille at være filmet udelukkende med de kameraer, som det umage makkerpar Deacon (Gordon Kennedy) og Gray (Robin Hill) har fastgjort til hovedet. Det siger sig selv, at dette valg er visuelt hektisk, men det former også dén autenticitet, der er livsvigtig for denne type "sket i virkeligheden"-gys.

Mystificerende

Her er af samme grund – og velovervejet – ikke noget underlægningsmusik, blot et fint balanceret og tilsvarende svært mystificerende uhygge-lyddesign, der effektivt sætter rammerne for en hjemsøgt kirke af bibelske dimensioner.

Klaustrofobi i kirken

Og til at gestalte det tiltagende klaustrofobiske (både konkret og religiøst) er særligt Gordon Kennedy dygtig i sit skuespil, hvorimod flere af de andre centrale spillere ikke helt rammer i centrum af skiven. Kun et par gange afviger "The Borderlands" fra sin "ansigtsfilmede" stil og bringer tankevækkende totalbilleder af smuk, bjergrig natur.