Crocodile (2000)

Højt at flyve, dybt af falde. At instruktør Tobe Hooper efter sigende har udtalt, at denne direkte til video-krokodillegyser fra år 2000 skulle indeholde nogle af de samme stemninger som hans egen The Texas Chain Saw Massacre (1974) må siges at være en fuldfed tilsnigelse.

Otte ekstremt debile, fest- og fuckliderlige unge amerikanere – flere af dem med flerfarvede hårpragter – vil give den ekstrameget gas med alkohol og grotesk bøvet opførsel, da de lejer en husbåd i højt humør. Således vrider fyrene sig i glinsende bare, übertrænede overkroppe, mens dullerne vrider sig sexybabe-agtigt og bider sig i underlæben, mens de med kroget finger og soverkammerøjne peger i egen seethrough-topretning for at få noget kølle.

Men smilet og dikkedikkeriet bliver krampagtigt, da de unge erfarer, at en mavesur kæmpekrokodille er på togt. Og den bliver ekstra blodtørstig, da en af de bøvsede unge mænd har placeret en af dillens æg i en rygsæk.

"Crocodile" er noget så gudsjammerligt fesent iscenesat, og den arketypiske ungdom er – selvom den desværre er ret godt ramt, hvis man er så uheldig at måtte tilhøre det enormt udbredte øl-, pisse- og hornmusik-segmentet – til himlen-skrigende idiotisk beskrevet og gestaltet.

De mekaniske krokodilleeffekter udgør om ikke andet en vis kilde til komisk anmassende action, men nogen virksom gyser bliver Hoopers indspark til genren aldrig. Her gjorde han det krokodillemeget bedre med Eaten Alive (1976).