The Cave (2005)

Der er ikke sparet på meget i "The Cave", der kommer med store selskabsmuskler i ryggen og en heraf følgende høj production value – herunder lækker undervandsfotografering. Det vil sige, der er sparet på noget... nemlig sammenhængskraft, locationudnyttelse og skuespil af høj klasse.

En helt anden verden

En gruppe djærve dykkere er på vej ned i dybet langt under Karpaterne i Rumænien. Her skal der efter sigende gemme sig et grottesystem af en helt anden verden, og det skal da i dén grad også vise sig at være rigtigt...

Monstre i dårligt humør

Meget går grueligt galt under missionen, og snart er gruppen (dem, der ikke allerede er døde) fanget – med ypperligt gustne albinomonstre, der kvabber frem fra alle klippeafsatser og grotteåbninger... Og der er ikke i godt humør.

Ingen rå vildskab

Klichéerne i de mellemmenneskelige intriger stortrives, og lad dem endelig gøre det – så længe, vi bare får smæk for skillingen i den rå og monsterbårede vildskab udenom. Men... det gør vi bare desværre kun i meget få scener.

Bekostet, men fesen

Hvordan kan det egentlig lade sig gøre næsten helt at undgå at hive fat om roden på ondskaben og uhyggen, når nu hele rammesætningen er så bekostet og relativt stjernebesat? Det afføder en del undrende skæg- eller dunkløen undervejs.

Nærværet udebliver

Svaret ligger nok primært i den tekniske formidling, der slet ikke interesserer sig for nærværet i gyset. På dén måde udebliver det hårrejsende, fordi stemninger i mørket, dybet og vandet aldrig får lov til at guide os ind i uhyggens krinkelkroge. I stedet klippes der, som vinden blæser, og ingen "evighedens dybe frygt" udleves i fotograferingen.

Et reelt højdepunkt

Der er få undtagelser undervejs, men faktisk skal der gå en hel time, før et reelt højdepunkt opstår: En brændende alien falder mod dybet gennem mørket – fra meget stor højde. Hér er (dybde)perspektivet endelig udnyttet.

Ikke prangende

Skuespillet er ikke prangende, og en tordnende, insisterende underlægningsmusik sørger for, at ikke mange af dybdemystikkens egne lyde får lov til at ekkoe mellem klippevæggene.