Wishmaster (1997)

Svulmende og brovtende fantasigyser, der leger med historien ved at tage udgangspunkt i en ravage i Persien år 1127. Klip til nutidens USA: Her har en mand hentet en statue hjem, der går i stykker under fragten, hvilket blotter en juvel, der kommer i de gale hænder.

Ikke venligt stemt

Det viser sig, at en ond ånd med juvelen nu er vakt til live, og ånden personficerer sig snart som den inciterende, stout udseende og jakkesæteklædte Nathaniel Demerest (Andrew Divoff). I virkeligheden er Demerest ånden "The Djinn", der ikke er videre venligt stemt, men som har magten til at få alle ønsker til at gå i opfyldelse, og det kan selvsagt virke tillokkende blandt dem, han byder sig til hos...

Billigt udseende

Man skal være mere end gennemsnitlig fan af billigt udseende og lydende tricks for at falde i svime over "Wishmasters" special effects på både billede- og lydsiden. Det meste falder ærligt talt ud til den noget ufrivilligt komiske side, især når Djinns sande ansigt og stemme lader åsynet lyse over os.

Tilnærmelsesvist passabelt

Filmen fungerer tilnærmelsesvist passabelt, når det ynkværdige monsterfnidder træder i baggrunden, og en mere normal hverdagshistorie udfolder sig. Men nogen slikommunden-lækker genrefilm er "Wishmaster" – der kastede flere efterfølgere af sig – ingenlunde.