Split (2016)

For de tre sagesløse teenagepiger, der bliver kidnappet af personlighedsspaltede Dennis / Patricia / Hedwig / The Beast / Kevin Wendell Crumb / Barry / Orwell / Jade (James McAvoy) er det af (u)naturlige årsager særdeles vanskeligt at vide, hvad der venter om næste hjørne. Og langt mere komplekst, end hvis der fx "bare" havde været tale om en klassisk seriemordertype.

At vente på det rette øjeblik

Det handler om at afvente den rette situation, hvor en af kidnapperens 24+ personligheder har et svagt (eller barnligt) øjeblik. Men det skal helst ske, inden "The Beast" kommer op i ham, for så er der nemlig dømt klatring i loftet m.m.(!)

Utrolig multipræstation

Med James McAvoys utrolige multipræstation som lokomotiv er "Split" i sig selv en fascinerende filmisk rejse gennem det uforudsigelige. Men der er i underkanten af udnyttelse af den betændte indespærringens jordslåede uhygge, hvor instruktør og manusforfatter M. Night Shyamalan synes langt mere interesseret i at flashe spændet i alle McAvoys rollefigurer.

Springende og ustruktureret

Det betyder, at der går lidt betændelse i gyserens forehavende, og handlingen bliver næsten ligeså springende og ustruktureret som de skiftende humører spejlet i de 24+ gennemgående ansigter.

Teknisk stærk

Alligevel er grundformen habil og teknisk stærk, og to timer i selskab med "Split" efterlader om ikke andet et varigt indtryk af noget ganske anderledes og opfindsomt.