Presence (2024)

Det er ikke fordi, det skorter på haunted house-gysere derude, men lagt i hænderne på den ekstremt dygtige og ligeså produktive Steven Soderbergh er det alligevel rimeligt at forvente sig noget ekstraordinært af et genrebidrag som dette.

Mystisk entitet

"Presence" skuffer da heller ikke i sin dynamisk vidvinkel/steadicam-fotograferede, overraskende og velspillede antydningens kunst udi en tilstedeværelse i form af en mystisk entitet i (semi-dysfunktionelle) kernefamilien Paynes nye hus.

Blafrer i det uvisse

Mor, far og to teenagebørn er netop flyttet i nyt hus, men der går ikke længe, før de begynder at mærke noget mystisk, uhyggeligt, forstyrrende. Er det et spøgelse? Svaret blafrer i det uvisse, men nogen sjælelig fred skaber det ikke.

Ærlig og intim

Samtidig fortæller filmen en vedkommende, ærlig og intim historie om den stille Chloe (Callina Liang), datteren i huset, og hendes forsøg udi kærlighed og sex med den jævnaldrende Ryan (West Mulholland), der viser sig at have en overraskelse i ærmet.

Følt spillet

Følt spillet, særligt af Chris Sullivan som den mentalt stressede far og West Mulholland som Ryan. Dynamikken i spillet er i det hele taget smittende, og spændingen hviler over "Presence" og dens simple setup til sidste scene.