Satan's Triangle (1975)

Temmeligt jammerlig tv-dramatisering af den sagn- og myteomspundne Bermuda-trekant, som oplevet af en enligt overlevende kvinde (Kim Novak). Hun genfortæller sine rædsler ombord på et sejskib til et underkæbetabende redningsmandskab, samtidig med at vi ser de skæbnesvangre, "mystiske omstændigheder" i kreativt tågede tilbageblik.

Et lidt alternativt blik

Det slipper instruktør Sutton Roley ikke videre vellykket af sted med, men "Satan's Triangle" skal alligevel fremhæves for et lidt alternativt blik på et "virkelighedens eventyr", det er svært at genfortælle helt troværdigt.

Kejtet, kitschet og kantet

Tv-filmen er kejtet, kitschet og kantet i sin omgang med det fantasifuldt virkelige, og det afføder et par mindeværdige stemninger – om ikke andet. De opstår især i skildringerne af hverdagen på båden, før det mærkelige tager over, og en udvisket ligegyldighed tager over både i genfortællingen og i det visuelle udtryk.

Skingrende skinger

Skuespillet vil næppe få ret mange til at falde i svime af benovelse, og Kim Novaks attributter (omend mest det sminkede ansigt) fremhæves på det ynkeligste heteronormativt – en (u)taknemmelig rolle, der dyrkes til over minimumsgrænsen for det ufrivilligt komiske. Masser af skingrende skinger underlægningsmusik omkranser de labile begivenheder, og det gør ikke "Satan's Triangle" mere slugbar.