The Backwoods (2006)
Da et britisk vennepar på ferie i Spanien opdager en indespærret pige i en lade, bryder helvede løs.
»MAK-KOPRODUKTION«
Næsten til perfektion pinligt ringe spansk/britisk koproduktion: "The Backwoods", hvis originale titel lyder "Bosque de sombras", har ellers absolut gode kort på hånden: A) Store og internationalt funderede skuespillere i de bærende roller. B) Et betændt seksualiseret udkantsbonderøvs-tilfangetagelsestema med børneslagside og C) En bjergtagende smuk kulisse i de nordspanske omgivelser, handlingen udspiller sig i.
Men kors, hvor instruktør Koldo Serra fejler ved systematisk ikke at udnytte potentialet. I stedet fremstår "The Backwoods" materiedryppende usynkroniseret med i særdeleshed skuespillerne, hvis præstationer tangerer det krampagtigt ringe – helt tydeligt som følge af, at ingen ender mødes.
Forestil dig, at du støder to magneter mod hinanden, men vel at mærke to plus- eller minuspoler, så de bliver ved at vige i stedet for at sige smask. Dét er følelsen, som "The Backwoods" efterlader i kroppen. Det er synd for skuespillerne at blive udstillet på dén måde, men når det nu skal være, kan der ligeså godt gås all in på slet spil. Læg hertil manuskriptet, der næsten uden undtagelse mister grebet om de ellers højspændte situationer ved at glide af på overfladen – med ufrivillig komik til følge.
Filmen redder en enkelt stjerne på en semiæggende intro (hvor det mest krampagtige endnu ikke har låst sig) og en form for æstetisk fundering i de æggende spanske bjerglandskaber. Og så er anvendelsen af underlægningsmusik begavet diminutiv.
Anmeldt i 2025 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2026
Fakta om filmen
2006, Spanien, Drama, Thriller, Gyser, Børn på film, Biler på film, Bjerge på film, 97 min.
Dansk titel: The Backwoods- Gary Oldman (Paul)
- Virginie Ledoyen (Lucy)
- Paddy Considine (Norman)
- Aitana Sánchez-Gijón (Isabel)
- Lluís Homar (Paco)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation