Phantoms (1998)

Stephen King-"konkurrenten" Dean R. Koontz' angiveligt over 100 romaner har – modsat Kings – kun i ringe grad fundet vej til film og tv. "Phantoms" hører til blandt de størst opslåede, med produktions- og finanseringsmuskler og med en stjernebesætning, der vidner om ambitioner for at udfolde romanforlæggets potentiale.

Dejen hæver ikke

Desværre er der ikke meget af bolledejen, der hæver i instruktør Joe Chappelles afvikling... kun sådan lidt i kanterne, og "Phantoms" blev da også en økonomisk fiasko, da den ramte de nordamerikanske biografer i januar 1998.

I kamp mod det onde

En kvindelig læge (Joanna Going) ankommer sammen med sin yngre søster (Rose McGowan) til den hjemlige bjergby i Colorado, kun for at erfare, at hele byen ligger øde hen. Efter noget tid går alvoren op for dem: Noget har slået alle indbyggerne ihjel, men søstrene finder dog en lille gruppe overlevende. Sammen kan de måske udrette noget stort i kamen mod det onde...

Fine kort på hånden

"Phantoms" har virkelig fine kort på hånden (dygtige skuespillere, flotte locations, en potent apokalypse). Og i en bare marginalt mere situationsbalanceret iscenesættelse kunne der have været rigtig godt kød på monster- og ødelæggelsestematikken.

Kun tilløb

Men ak, det bliver ved tilløb til fascination og hårrejs, dog med en enkelt fuldt udfoldet undtagelse: Liev Schreibers magnifikke birolleportræt af den slesk utilregnelige vicesherif Stu. En af hans mere raffinerede optrædener!

Ved ynkelighedsgrænsen

Langt mere vaklende er stjerner som Ben Affleck (evner slet ikke at synkronisere sin type til filmens tone og genre) og Peter O'Toole (der overspiller det distingverede "briteri" til ynkelighedsgrænsen). Selve monstereffekterne er ret habile, men alt for lidt i spil. Det meste af handlingen går med op- og nedtakt uden den fornødne tæft.