Scattered Dreams (1993)

Visuelt ultraflot og teknisk/scenografisk meget troværdig tv-film, der – baseret på virkelige hændelser – genfortæller en familieskæbne fra Florida, 1951. Landmandsfamilien Messenger har ikke mange penge, men de klarer sig alligevel gennem skærene, lige indtil forældrene nærmest ud af det blå idømmes fængsel i syv år for en forbrydelse, de ikke har været i nærheden af at begå.

Fordi de mangler midler (og ingen af dem heller kan læse og skrive), kniber det for hr. og fru Messenger at bide tilbage mod systemet. Men Kathryn (Tyne Daly) nægter alligevel at lade sig tryne, og efter en betragtelig tid bag tremmer er hun ved at få hul igennem til retfærdighed (hun har blandt andet brugt fængselstiden til at lære sig at læse.)

Som amerikansk tv-film betragtet er "Scattered Dreams" teknisk hævet langt over middel. Her er både en yderst ambitiøs fotografisk tilgang i russiske Yuri Neymans legesyge linser og en detaljeorienteret scenografisk kompromisløshed i genskabelsen af landmands-, fængsels- og hverdagsliv anno 1951. Læg hertil en stærk indlevelse i skuespillet, og du har en overraskende nuanceret tv-film.

Tyne Daly er den helt store motor i familien Messenger. Hun skal nok kæmpe på egne og familiens vegne. Klapbukseklædte Gerald McRaney er sød og fin som hendes mand George. Men også en 17-årig Alicia Silverstone imponerer betragteligt i karrierens første større rolle som datteren Phyllis, der må så grueligt meget igennem.

"Scattered Dreams" er afgjort bedst i de første to tredjedeles mere doserede dramatiske armbevægelser. Hen imod slutningen, hvor alt skal falde i hak på tid, forfaldes der lidt for meget til sensation og "tjubang".