O último banho (2020)

Det er ikke fordi, der puttes med de store følelser i David Bonnevilles portugisiske drama om nonnen Josefina (Anabela Moreira), der af omstændighederne tvinges til at tage sig af sin 15-årige nevø Alexandre (Martim Canavarro). Hun er ikke nogen helt almindelig moster. Bl.a. er hendes forhold til det modsatte køn og seksuelle strømninger generelt præget af den stærke religion.

Et begær vækkes

Men da hun begynder at omgås den uhyre velskabte teenager på daglig basis, vækkes et begær i hende, som hun har meget svært ved at kontrollere. Til at begynde med opdager Alexandre det næppe – til trods for, at Josefina bader ham fra top til tå all inclusive! – men hen ad vejen begynder drengen alligevel at fornemme, at der muligvis stikker noget under.

Om den varme grød...

Der er noget Ulrich Seidl over Bonnevilles fortælling, især Paradies: Glaube (2012). Særligt når Josefina straffer sig selv gennem smerte og henimod slutningen udi det endnu mere ekstreme. Det er med andre ord en film, der tør gå ind i et mørkeland, som mange helst vil fortrænge eller tilmed benægte. En dans om den varme grød, hvor safterne driver – sådan, som de gør i det virkelige liv... også ind imellem på tværs af alder og (politisk) korrekthed.

Antydningens kunst

Antydningens kunst er fint doseret gennem fortællingen, smukt perspektiveret af de særegne portugisiske sommer-locations, indfanget i cheffotograf Vasco Vianas kameralinser. Særligt Anabela Moreira er helt vidunderlig i rollen som mosternonnen, der får tilværelsen galt i halsen, da den perfekte teenagefysik pludselig er til rådighed.

På oprigtighedens præmisser

Med meget begrænset brug af underlægningsmusik er "The Last Bath" en film på oprigtighedens præmisser: Således er det vinden i citrontræet og ikke brusende violiner, der styrer vores sanser i en oplevelse, der generelt er sanseskærpende.