Skatteøens hemmelighed (1953)

    En gruppe forskere strander på eventyrøen Fyn, som de snart lærer at sætte stor pris på.


    »FYN ER BARE FIN«

    Johan Jacobsen producerede og instruerede her gennem sit eget Filmatelieret Flamingo en 13 minutters gakket kortfilm, der reelt er en reklamefilm for Fyns lyksaligheder. Det begynder skævt og underfundigt, men udvikler sig hurtigt til rendyrket bindingsværksidyl.

     

     

     

     

    Med personligheder som den opdagelsesrejsende Knud Asmussen fra Vendsyssel (Gabiel Axel), ernæringsfysiologen Osborne Madsen (Elith Foss), bjergbestigeren Scott fra Lolland (Carl Ottosen) og ekspeditionslederen Geoffrey Hamilton Kofoed (Gunnar Strømvad) mærkes det tydeligt, at der hér er en spasmager på spil. Det er Hagen Hasselbalch, der har skevet manuskriptet og tydeligvis moret sig over at forme typenavne, der lægger sig tæt op ad nogle af virkelighedens største opdagelsesrejsende. Men det bliver ved den umiddelbare moro over navnene – selve "handlingen" kommer nemlig aldrig i gang.

    Hertil er "Skatteøens hemmelighed" en alt for turismefokuseret blanding af fiktion og dokumentarisme – særligt i sidste halvdel, hvor det meste går op Annelise Hovmands klip mellem en lang række bindingsværksseværdigheder uden nogen form for inddragelse af vores nyopdagede, skæve persongalleri. Et "komisk højdepunkt" er, da Gabriel Axel trykker den ene side af sin vakse solhornbrille op.



    Anmeldt i 2025 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026

    Fakta om filmen

    1953, Danmark/KortDok, Komedie, Eventyr, 13 min.

    Dansk titel: Skatteøens hemmelighed
    Instr: Johan Jacobsen Prod: Johan Jacobsen Manus: Hagen Hasselbalch Foto: Werner Hedman Klip: Annelise Hovmand Mus: Kai Normann Andersen, Kai Møller