The One I Love (2014)

Kæk idé at trække en komedies maskespil ned over et fantasi/science fiction-plot, men "The One I Love" fungerer i bedste fald kun lige nøjagtig en tand over det tålelige i Charlie McDowells brovtende iscenesættelse.

Ægteparret Ethan (Mark Duplass) og Sophie (Elisabeth Moss) har knas i parforholdet og opfordres af parterapeuten (Ted Danson) til at søge fred og ro langt ude på landet for foden af bjergene. Vel ankomne til det smukt beliggende landsted erfarer Ethan og Sophie dog snart, at intet hér er, som det syner: Det viser sig, at de nu er to udgaver af sig selv(!), hvilket ikke gør udfordringerne i parforholdet mindre...

Først den ene vej (har vi egentlig dyrket skibsbriksgymnastik eller ej?), så den anden vej (men du stod jo lige dér og stegte bacon, og nu dufter her ikke engang af gris), så den tredje vej (du ligner hende den anden!) og så den fjerde vej (hvem skal jeg vælge blandt hele to ens damer, hvis jeg gerne vil væk fra dette kaos?) Denne loopagtige fortællestil er selvsagt smart og "nytænkende", men fungerer desværre langt fra godt. For i det mærkværdigt konglomeriske apparat af genrer bliver "The One I Love" reelt set hverken et drama, en komedie, en fantasy- eller science fiction-film.

I disse mystiske op- og nedture agerer Mark Duplass og Elisabeth Moss kegler i et spil bowling: De bliver lagt ned af den tromlende formkugle, da der ikke er ret meget indhold at spille op ad.