Hackers (1995)

Denne cyberthriller blev til i de allertidligste internetdage og var ganske givet teknisk fantastisk i samtiden. I dag fremstår "Hackers" desværre ikke engang som særligt interessant set fra en retroperspektiv vinkel, og så er filmen tilmed både dum og overdrevent springende.

Nuvel, af og til kommer en sej bærbar Mac anno 1995 ind fra højre, mens der fra venstre dukker en dejligt stor (dyb) skærm op. Men der er alt for lidt gear og meget mere – (desværre mest) potentiel – "truslen fra hackerne"-stemning.

En gruppe teenagere mødes, og sød hacking opstår. Hver især har de kompetencer udi at komme ind på store virksomheders servere, hvis der da ikke bare skal ændres lidt på karaktererne og andre detaljer ved gymnasielivet.

Det er i denne sammenhæng, den hårafblegede Dade (Jonny Lee Miller) møder vampede, knaldsorthårede sexkillingehacker Kate (Angelina Jolie). En anden form for sød musik opstår nu mellem de to, mens de sammen med vennerne er ved at adække en større kriminel hackerring, der meget vel kan true verdensfreden...

Der kommer aldrig bid i formidlingen af den betændte virtuelle krimi: Hverken personer, hurtige moves ved tasterne eller kriminaltwistet rummer andet end tarvelige stereotyper (persongalleriet er bare ærkedumt, og lydeffekterne summer og brummer ud af enhver tasteomgang med computerne.)

Fans af Angelina Jolie vil givet føle sig pirret af en så ung optræden ("Hackers" var hendes første større filmrolle), men de duggede ruder udebliver også i skildringen af den interhacker'iske forelskelse – heller ikke denne side fremstår troværdigt.