Carnage (2011)

Der er lagt op til guldrandet kammerspil, når Roman Polanski hér byder indenfor i varmen hos fire voksne og yderst diskussionslystne newyorkere. For "Carnage" er en "kammerfilm": Filmet udelukkende i samme lejlighed med kun fire medvirkende og "ud i én køre".

Får talt tingene igennem...

Ægteparret Longstreet modtager ægteparret Cowan i deres newyorker-lejlighed. De har ikke mødt hinanden før, men da deres respektive sønner har været involveret i en voldhændelse (den ene har banket den anden), har de behov for at få talt tingene igennem.

Barnlig udvikling

Til at begynde med er det en fredelig omgang, men som tiden går, bliver dialogen mere og mere barnlig, og de to par kommer tættere på at rive håret af hinanden.

Fascination af teatret

Mange filminstruktører har gennem tiderne været fascineret af teatret, men ganske få evner at bringe puls og nerve ind i filmatiseringen af de skrå brædders grundlæggende fokuserede og – ja – teatralske grundpræmis.

Form over indhold

Selvom Polanski med "Carnage" langt fra snubler i alle denne transformations faldgruber, er den (heldigvis blot 80 minutter lange) snakkeintense film alligevel præget af, at den fokuserer mere på form end indhold, mere på teknik end på flow, mere på kammerspil end på troværdigt spil.

Præget af det manierede

De fire yderst kapable implicerede skuespillere synes tunet ind på idéen (eller er det mere bare konceptet at medvirke i en Roman Polanski-film), dog er spillet præget af det manierede – særligt hos begge de (Golden Globe-nominerede) kvinder.

Forekommer alt for lang

Musikken er som oftest behageligt udeladt, hvilket trods alt er en formildende omstændighed. Men selvom varigheden er under halvanden time, forekommer "Carnage" desværre alt for lang.