Gouttes d'eau sur pierres brûlantes (2000)

François Ozon filmatiserede her et skuespil, som den blot 19-årige Rainer Werner Fassbinder skrev midt i 60'erne. Det er historien om 50-årige Léopold, der i filmens første scene har besøg af 20-årige Franz, som han har planer om at forføre. Vi er i 1970'ernes Tyskland, men de implicerede taler fransk.

Et firkantsdrama

Det lykkes Léopold, og snart bor de to herrer sammen i hans lejlighed, med alt, hvad det hurtigt medfører af intriger. Men forholdet kompliceres kun yderligere, da først Franz' ekskæreste Anna og siden Léopolds tilsvarende Véra entrer scenen. Det biseksuelle (m.m.) firkantsdrama kan begynde!

Bedst i starten

Filmen er afgjort bedst i de første ca. 20 minutter, mens stenene endnu rent faktisk er varme under fortællingen (filmens titel taget i betragtning.) Hér er der lyn i øjnene på de to mænds lettere dekadente flirt og indledende forhold.

Elegancen tabes

Men snart begynder tæppet ligeså stille at blive trukket væk under den ellers fint opbyggede troværdighed og nærhed. Filmen bliver mere komisk, det teatralske one location-ensartede medfører tab af elegancen, og historiens pjank med "tilføjelsen" af Anna og Véra fungerer ringe.

Filmet teater

Formmæssigt må Ozons filmatisering i dén grad siges at balancere lige på grænsen til det rendyrkede filmede teater – dog med den udvidelse, at der ind imellem optræder blokke af diverse musikindslag (og her tænkes ikke på det tåbeligt malplacerede dansenummer lidt overt midtvejs i filmen).