Disco Boy (2023)

Midt i denne forunderligt ubeslutsomme fortælling findes alligevel en både maskulin, rå og adrenalinpumpende nerve, der gør “Disco Boy” til en foruroligende og uforudsigelig fortælling.

Kurs mod Frankrig
Hviderusiske Aleksei ankommer til Polen i en bus fyldt med fodboldfans, men han og en ven har en plan: Ligeså snart, det er muligt, sniger de to sig væk fra gruppen med kurs mod Frankrig.

Ingen, der stiller spørgsmål
Snart er Aleksei alene, men det hindrer ham ikke i at melde sig til fremmedlegionen, hvor der ikke er nogen, der skeler til, hvordan han er kommet ind i landet. På denne måde kan han måske få fransk statsborgerskab.

Livsændrende oplevelser
Imidlertid er hans troppers første militære opgave i Niger-deltaet fuld af livsændrende oplevelser. Her kommer Aleksei til at stå ansigt til ansigt med den mystiske guerillaleder Jomo.

Lever højt på vildskaben
“Disco Boy” lever højt på sin vildskab og de ubarmhjertige “militære hormoner”, der bare skal i omløb, hvis fjenden skal ned med nakken. Og denne opgave er Aleksei i dén grad gearet til, uden at filmen føler behov for at forklare de dybereliggende årsager til hans umiddelbare følelseskulde.

Kantede spring
Det er denne rå kamp/flugt-drift (ind imellem "suppleret" af hård technomusik), der fører filmen frem, også selvom der er for mange lidt kantede spring mellem lokaliteter, kulturer og — ikke mindst — mystiske elementer.

Gustne djævleøjne
Men omvendt er det en force, at filmen ikke søger forklaringer og store forkromede perspektiver på de metafysiske underligheder, der bl.a. omfatter gustne djævleøjne på flere af de perifert involverede sorte personligheder i filmen.