Capricorn One (1977)

Efter en træg begyndelse, begynder der at komme liv i kludene på denne betændte 70'er-thriller. For det skal vise sig, at politikerne og dem, der i øvrigt sidder på rumfartsmagten, vil gå endog meget langt for at iscenesætte en Mars-mission, der slet ikke finder sted.

Den falske mission

Tre astronauter trækkes i allersidste øjeblik ud af den raket, der få minutter senere skulle have fragtet dem til Mars, men som ny flyver ubemandet af sted. Det er en stort opslået og mediebevåget begivenhed, så nu starter fortællingen om, at alt skam er, som det skal være, alt imens astronauterne må optræde i falske studier for at bevare illusionen.

Utænkeligt scenarie

Men hvis dén fortælling skal holde vand for evigt, hvad har de magtfulde bagmænd så tænkt sig at gøre ved astronauterne, når de igen træder ud af deres dragter og ind i hverdagen? Det er vist slet ikke et scenarie, de kan leve med...

Vokser med opgaven

"Capricorn One" vokser med opgaven i sci-fi- og actioninstruktør Peter Hyams' habile iscenesættelse. Hyams kom fire år senere med Sean Connery-hittet Outland (1981), mens hans bedste film er den generelt lidt undervurderede efterfølger til Stanley Kubricks "2001", 2010 (1984).

Smæk i måsen

Der kommer simpelthen mere og mere smæk i måsen i den absurde fortælling, hvor astronauterne må løbe for livet gennem endeløse ørken- og bjerglandskaber, mens myndighederne sætter alt ind på at få dem stoppet, da astronauterne "ved for meget".

Sublimt klimaks

Kulminerende i det sublimt fotograferede helikopter efter fly-klimaks efterlader "Capricorn One" et modent, maskulint aftryk, der trods åbenlyse mangler – herunder tørt, farveløst skuespil – leverer varen. Jerry Goldsmiths musik er ikke overanvendt og er i sig selv langt over vanlig Hollywood-standard (som det ofte var tilfældet med Goldsmiths toner).