Code of Silence (1985)

"Code of Silence" fremhæves af flere som Chuck Norris' bedste film, og det er nok ikke helt ved siden af: I hvert fald er der i Andrew Davis' (ja, det er ham med The Fugitive (1993)) iscenesættelse smæk for skillingen på actionfronten, og i sådan et univers stortrives den skæggede actionhelt.

Norris er Chicago-betjenten Eddie Cusack ("Eddie Cusack's a good cop having a very bad day"), der snart havner midt i en betændt storbybandekrig, hvor selv ikke politiet et er fredet. Men Eddie erfarer, at han må forme en enmandshær i kampen, da de fleste af hans kolleger vender ham ryggen. Årsag: Eddie har "tilladt" sig at rejse en sag mod en kollega, som han mener har handlet dybt uansvarligt.

Ingen genrekliché forbliver uvendt, og det er bestemt ikke manuskriptet, der glimrer med originalitet og nytænkning. Til gengæld bydes der op til dans med lækkert koreograferede actionsekvenser – der især klumper sig sammen i filmens sidste halve time. I det hele taget sætter "Code of Silence" Chicago i et flot lys, hvad enten det er gennem hæsblæsende biljagter mellem livsfarlige betonstøtter eller – i filmens bedste sekvens – i nærkamp på taget af en metro.

Skuespillet funkler ikke, hertil er replikker og handling alt for stereotypt konstrueret. Lydbilledet er insisterende... Hold op, der er godt nok ikke mange sekunder uden "støttestrømpe" hér.