Trigger Man (2007)

Blandt Ti Wests allertidligste spillefilmsprojekter finder vi denne mildt sagt stærkt undervurderede thriller, der blev drejet på overordnet ganske få dage til hvad, der modsvarer ca. 50.000 kr.

"Trigger Man" er på ingen måde en hverken moden, færdig eller særligt gennemarbejdet film. Det vidner de åbenlyse usandsynligheder i det simple manuskript om, men også den ultrahåndholdte og overdrevne ensidighed, der mest af alt vidner om superentusiastisk hjemmevideo. Men når dét så er sagt, skal det på ingen måde underkendes, at Ti West med "Trigger Man" slår en tone an, der både peger ind i hans senere (gyser)films succesfulde fortællestil, men også hylder nærværet – i mødet med skoven, frygten og kamp/flugt-instinkterne.

Tre kække gutter er taget på jagt i skoven, og de vandrer længe ad smalle stier gennem endeløse bøgeskove. Da de gør holdt for foden af et enormt forladt fabriksområde, bliver de pludselig beskudt fra ukendt kant – med fatale konsekvenser. Nu er de selv jaget vildt i skoven – og senere (decimeret) mellem de nedrivningsmodne fabriksbygninger.

"Trigger Man" hører uden tvivl til blandt Ti Wests mest tålmodighedskrævende film. Her er ingen ramasjang (ud over en ung filmkunstners tendens til overdrivelser, særligt i følgerne af volden.)

Det er nemt rundt omkring på diverse filmsider at finde kommentarer som "den kedeligste film, jeg nogensinde har set", og der er bare meget langt mellem superlativerne. Og det kan undre – filmens nærvær og enkle, virkningsfulde stil taget i betragtning. Præmissen savner i hvert fald intet i intensitet, men meget i "tonen", der indimellem grænser til det ubehjælpsomme.

Der er stærke, nærmest magiske passager uden nogen dialog (eller underlægningsmusik), hvor gutterne bare vandrer gennem helt stille bøgeskov. Faktisk skal vi næsten halvvejs ind i handlingen, før det ventede ekstremskift sker. Helt henimod slutningen lykkes det Ti West med virkelig enkle virkemidler at bruge det omtalte forladte, faldefærdige fabriksområde som en ultimativt klaustrofobisk hovedrrolleindehaver... i lange takes, hvor alt og alle synes at holde vejret – inklusive lydbilledet.