The Innkeepers (2011)

Gyserinstruktøren Ti West gradbøjer her hotelgyserklassikere som The Shining (1980) – uden sammenligning i øvrigt. Men at der er mere mellem himmel og hotelværelser og -kælder, erfarer de to unge vagthavende på det nedslidte hotel, Yankee Pedlar Inn, der er tæt på at lukke permanent (filmen er optaget på dette hotel.)

Fælles hotelspøgelses-fetisch

Claire og Luke pjatter med hinanden og deres fælles hotelspøgelses-fetisch. Kan der mon gemme sig et genfærd i det næsten komplet ubeboede hotel? Efter sigende blev Madeline O'Malley myrdet her for flere hundrede år siden... og da de vagthavende sætter sig for at efterprøve teorien, erfarer de mere, end de kan gabe over.

Velproportioneret

Som i Ti Wests øvrige gysere, er "The Innkeepers" velproportioneret i sine karakter-, miljø- og stemningsbeskrivelser. Der kan godt gå lang tid, før vi når til det (potentielt) reelt hårrejsende, og det er kun godt, for så bør der være så meget desto mere identifikation.

Mangler koblinger

Men det bliver desværre aldrig tilfældet her. Det overnaturligt funderede savner koblinger til personerne og mangler den grundlæggende nerve, der kan give det usynligt truende magt og gennemslagskraft. Helt henimod slutningen opstår der dog nogle få, sekundlange (kælderklamme) skrækglimt, der bør kunne tage pippet fra de fleste.

Gysets svulmelegemer bulner

Sara Paxton er skøn i hovedrollen som den uafklarede, "kvartvejskrise"-ramte Claire. Oceaner af musik af Wests hofkomponist, Jeff Grace, tiltager uklædeligt i takt med, at også gysets svulmelegemer bulner.