Harley Davidson and the Marlboro Man (1991)

Charmerende og letløbende 90'er-action, der sætter to af tidens største mandlige stjerner, Mickey Rourke og Don Johnson, i motorcykelsadlen: "Harley Davidson and the Marlboro Man" forsikrer allerede inden forteksterne, at der ikke er nogen kommercielle interesser involveret, men den lange titel lugter unægtelig af slet skjult product placement.

Stille deltidsbandit

Rourke er Harley Davidson, den lidt stille deltidsbandit, der dybest set har hjertet og gashåndtaget på rette sted. Men han kan, ligesom barndomsvennen, Don Johnsons Robert Kee (kaldet Marlboro Man på grund af sit cowboy-udseende), godt vise tænder. Og det vælger de to at gøre sammen, da de erfarer, at deres stambar er tæt på at blive jævnet med jorden.

Håndlangere i skudsikre Gestapo-frakker

De må gå kriminalitetens vej for at få skovlen under den åleglatte og dybt korrupte bankdirektør, Chance Wilder (Tom Sizemore i en fint ramt usympatisk karakterbirolle). Men det er tæt på at ende helt galt for motorcykelvennerne, idet Chances håndlangere – iklædt skudsikre, ankellange Gestapo-frakker – ikke skyr nogen midler i forsøget på at få elimineret Harley Davidson og Marlboro-manden.

Sprudlende energisk

Tag denne actionkrimi for det, den giver sig ud for at være – og ikke alvorligere end dette. Hermed er filmoplevelsen sprudlende energisk underholdning, der giver både Rourke og Johnson glimt i øjnene med fine præstationer til følge. De trives helt tydeligt begge som fisk i vandet i deres roller.

Opfindsom afvikling

Det er således ikke dybsindigheden, der præger manuskriptet og billedet, men det gør til gengæld den teknisk veltimede og opfindsomme afvikling, der inddrager fantastiske locations (herunder en enorm flykirkegård) i en generelt kreativ og varieret fotografering. Masser af tidstypisk pop og rock "assisterer" som ventet herlighederne fra ende til anden sammen med Basil Poledouris' underlægning.